Top

Ingen spam, kun det bedste om Flos World og design – det lover vi.

Filtrer efter designere
Alle,
Filtrer efter produktserier
Alle,

Ronan & Erwan Bouroullec

designers-r-and-e-bouroullec-flos-01-800×1038

Hvornår indså du, at du ville være designer?
RB: Jeg var meget ung – 15 år. Det føles som om, at jeg steg på et tog, og at det siden da kun er kørt én vej – fremad.
EB: Da jeg var ung, blev jeg fascineret af indiemusik fra England og USA. Det gik først op for mig efter noget tid, at alle disse bands gjorde det hele selv. De designede ofte selv pladeomslagene, lavede det grafiske arbejde omkring deres værker og producerede også selv deres egne videoer. De lavede arbejdet, når de havde brug for det, uanset om de havde evnerne til det eller ej. De skabte og lærte bare på samme tid. På den ene side var uafhængighed utroligt vigtigt for dem, men på samme tid producerede de musik for alle, overalt. Jeg tror, at det var på det tidspunkt, det gik op for mig, at jeg ville være kunstner – et kreativt menneske, der ville skabe ting, fordi der var et behov for, at de skulle skabes, men med en afdæmpet profil.

Hvad er kunstlys for jer?
RB: Det er dét, der skaber atmosfære efter mørkets frembrud. Det har stor betydning.
EB: Det er det samme som naturligt lys. Du kan sige alt muligt om forskellen mellem de to, men lys er øjeblikke og stemninger. Jeg er generelt mere interesseret i kontrastfyldte stemninger. Med naturligt lys foretrækker jeg at ligge i skyggen af et træ end i direkte sollys. Med kunstig belysning foretrækker jeg mange bløde lyskilder frem for ét enkelt unuanceret lys. Men lys er, når du har brug for det, og på den måde, som du har brug for det, så det handler om at finde det rette sted og det rette tidspunkt.

Hvorfor kan I godt lide at arbejde sammen med Flos?
RB: Flos er den bedste virksomhed hvad angår belysning.
EB: Det er ligetil, men det svært at finde de rette ord. I Piero genkender jeg passionen for det uhåndgribelige, der skal transformeres til noget håndgribeligt. Han beskriver ofte selve lysstrålernes kvalitet – hvad der sker med omgivelserne, når en lampe tændes. På den anden side er Flos også et fantastisk industriforetagende. Så der er en meget imponerende balance mellem passionen for et materiale, som har en stor indflydelse på de sanseindtryk, vi oplever hver dag, og den solide research og udførelse.

Hvad er det næste, som I gerne vil designe?
RB: Det kan jeg ikke svare på.
EB: Jeg har mange idéer, men hvad angår teknologi, vil jeg gerne arbejde med robotteknologi. Jeg er fascineret af den virkeligt gamle historie om produktionen af robotter, som i dag er blevet til historien om kunstig intelligens … Jeg er for nyligt begyndt at sætte mig ind i computerprogrammering, så jeg kan eksperimentere lidt.

Er der en stor designer, kunstner eller musiker, som I betragter som en inspirationskilde for jeres arbejde?
RB: Jacques Tati, Alvar Aalto …
EB: Frank Stella har altid været en inspiration for mig, men jeg er også interesseret i konceptkunst og minimal art, eller Arte Povera. Judd, Smithson og Lawrence Weiner var alle kunstnere, der havde stor indflydelse på mig, da jeg var yngre, men også Merz og Kounellis. Jeg er for nylig begyndt at se nærmere på Sol LeWitt. Jeg holder af kunst, der giver udtryk for en form for stærk beslutsomhed – et udsagn, der ændrer verdensparadigmet. I forhold til design er Jasper Morrison én af de vigtigste nøglefigurer i forhold til det, der sker i dag: Han er hjernen bag den moderne tilgang til produkter. Og da Flos er en italiensk virksomhed, kommer jeg til at tænke på Stille kaos (bogen er skrevet af Veronesi, og filmatiseret af Antonello Grimaldi med Moretti i hovedrollen). Både bogen og filmen rystede mig i min grundvold.

Hvilken musik kan I lide at lytte til, når I arbejder?
RB: Nogle gange Erik Satie, andre gange slet ingen musik.
EB: Jeg lytter ikke til musik, når jeg arbejder. På en eller anden måde er arbejdet nok for mig, så jeg kan ikke rigtigt lytte til noget … Men jeg kan bedst lide at lytte til videnskabelige radioprogrammer. Jeg elsker at høre om astronomi eller historie, IT eller biologi. Musik er mindre interessant for mig nu. Jeg lytter stadig til gamle plader, men nu foretrækker jeg at lytte til folks stemmer og fortællinger.

Er der nogensinde nogen, der har forvekslet jer med hinanden (Ronan med Erwan eller omvendt)?
RB: Nogle gange.
EB: Ja, det gør de …

designers-r-and-e-bouroullec-flos-02-800×839
designers-r-and-e-bouroullec-flos-03-1000×706
ph. © Asger Mortensen
designers-r-and-e-bouroullec-flos-04-650×443
Ronans elskede ting: en samling af japanske filtpenne i forskellige farver, japanske oversigter over bøger fra 1950'erne, bogen "Raume Spaces" af Donald Judd
designers-r-and-e-bouroullec-flos-05-600×772
Erwans billede
designers-r-and-e-bouroullec-flos-06-1000×989
Euroluce 2017
designers-r-and-e-bouroullec-flos-07-800×1086
designers-r-and-e-bouroullec-flos-08-600×813
ph. Studio Bouroullec
designers-r-and-e-bouroullec-flos-09-800×1085
Piani, 2011
designers-r-and-e-bouroullec-flos-00-video-poster-1470×804
designers-r-and-e-bouroullec-flos-10-600×811
designers-r-and-e-bouroullec-flos-11-500×678
Aim, 2013 - ph. © Philippe Jarrigeon
designers-r-and-e-bouroullec-flos-12-800×929
designers-r-and-e-bouroullec-flos-13-800×893